SOFTWARELICENSBETINGELSER FOR MICROSOFT
PRE-RELEASE-SOFTWARE
MICROSOFT ONEDRIVE APP FOR ANDROID
Disse
licensvilkår er en aftale mellem Microsoft Corporation (eller, afhængigt af
hvor De bor, en af dets associerede virksomheder) og Dem. De bedes derfor
venligst læse dem. Vilkårene gælder for ovennævnte pre-release-software samt de
medier, De måtte have modtaget dem på. Licensvilkårene gælder også for alle
Microsofts
·
opdateringer
·
supplementer
·
internetbaserede
tjenester og
·
supportydelser
til
ovennævnte software, medmindre andre vilkår gælder for disse ydelser. Hvis det
er tilfældet, gælder disse vilkår.
VED AT TAGE SOFTWAREN
I BRUG ACCEPTERER DE DISSE VILKÅR. SÅFREMT DE IKKE KAN ACCEPTERE VILKÅRENE, HAR
DE IKKE RET TIL AT BRUGE SOFTWAREN.
HVIS DE OVERHOLDER
DISSE LICENSVILKÅR, HAR DE NEDENSTÅENDE RETTIGHEDER.
1.
INSTALLATION OG BRUGSRETTIGHEDER.
a.
Installations- og brugervilkår.
·
De må installere og teste en kopi af softwaren i
egne lokaler.
·
De må ikke teste
softwaren i et kørende driftsmiljø, medmindre Microsoft har tilladt dette i en
anden aftale.
b.
Programmer fra
Tredjepart. Denne software kan indeholde
programmer fra tredjemand, som Microsoft, ikke tredjemanden, giver i licens til
Dem i henhold til nærværende aftale. Eventuelle meddelelser til et program fra
tredjemand er kun til Deres orientering.
2.
INTERNETBASEREDE
TJENESTER. Microsoft
leverer internetbaserede tjenester med softwaren. Tjenesterne kan ændres eller
annulleres når som helst.
3.
VILKÅR. Varigheden af denne
aftale er til 31/12/2016 (dag/måned/år) eller til den kommercielle udgivelse af
softwaren, alt efter hvad der ligger først.
4.
PRE-RELEASE-SOFTWARE. Denne software er en
pre-release-version. Den fungerer muligvis ikke på samme måde som den endelige
version af softwaren. Vi kan udskifte den med den endelige, kommercielle
version. Vi kan også vælge ikke at udgive en kommerciel version.
5.
FEEDBACK. Hvis De giver feedback om softwaren
til Microsoft, giver De vederlagsfrit Microsoft ret til at bruge, dele og
kommercialisere Deres feedback på alle måder og til alle formål. De giver også
vederlagsfrit tredjepart de patentrettigheder, der er nødvendige for at deres
produkter, teknologier og tjenester kan køre sammen med specifikke dele af
Microsoft-software eller -tjenester, som er omfattet af softwaren. De giver
ikke feedback, der er underlagt en licens, som kræver, at Microsoft licenserer
software eller dokumentation til tredjepart, fordi vi har inkluderet Deres
feedback i disse. Disse rettigheder fortsætter efter denne aftales udløb.
6.
OMFANGET AF LICENSEN. Softwaren er licenseret og ikke
solgt. Denne aftale giver Dem kun visse rettigheder til at bruge softwaren.
Microsoft forbeholder sig alle øvrige rettigheder. Medmindre gældende
lovgivning giver Dem flere rettigheder, har De kun ret til at bruge softwaren i
overensstemmelse med denne aftales udtrykkelige ordlyd. De skal samtidig
overholde alle tekniske begrænsninger i softwaren, som kun tillader, at De
bruger den på bestemte måder. De må ikke
·
arbejde uden om de
tekniske begrænsninger i softwaren;
·
foretage reverse
engineering, dekompilering eller disassemblering af softwaren, medmindre, og
kun i det omfang, sådanne handlinger udtrykkeligt og på trods af nærværende
begrænsning er tilladt i henhold til gældende lovgivning;
·
tage flere kopier af
softwaren, end det antal der er specificeret i denne aftale eller er tilladt i
henhold til gældende lovgivning på trods af nærværende begrænsning;
·
offentliggøre
softwaren, så andre kan kopiere den;
·
udleje, lease eller
udlåne softwaren;
·
overdrage softwaren
eller denne aftale til tredjepart; eller
·
bruge den til
kommercielle software-hosting-tjenester.
7.
EKSPORTRESTRIKTIONER. Softwaren er underlagt amerikansk
eksportlovgivning. De skal overholde alle danske og internationale eksportlove
og -vedtægter, der gælder for softwaren. Lovgivningen omfatter restriktioner på
destinationer, slutbrugere og endelig brug af softwaren. Yderligere oplysninger
finder De på www.microsoft.com/exporting.
8.
SUPPORTYDELSER. Fordi denne software er “som den er og
forefindes”, yder Microsoft muligvis ikke support på den.
9.
HELE AFTALEN. Denne aftale, og vilkårene for
tillæg, opdateringer, internetbaserede tjenester og supportydelser, som De
anvender, udgør hele aftalen for softwaren og supportydelserne.
10. GÆLDENDE LOVGIVNING.
a.
USA. Såfremt De har erhvervet softwaren i
USA, er denne aftale underlagt lovgivningen i staten Washington, som gælder for
misligholdelse af aftalen uanset principperne for lovkonflikter. Lovene i den
stat, hvor De er bosiddende, gælder for alle andre retskrav, herunder retskrav i
henhold til statens forbrugerbeskyttelseslovgivning, love om illoyal
konkurrence og for erstatning uden for kontrakt.
b.
Uden for USA. Hvis De har erhvervet softwaren i
ethvert andet land, gælder lovgivningen i det pågældende land.
11.
JURIDISK VIRKNING. I denne aftale beskrives bestemte
juridiske rettigheder. De kan have andre rettigheder i henhold til lovgivningen
i Deres eget land. De kan også have rettigheder i forhold til den part, som De
har erhvervet softwaren hos. Denne aftale tilsidesætter ikke Deres rettigheder
i henhold til lovgivningen i Deres eget land, hvis lovgivningen i Deres eget
land ikke tillader en sådan tilsidesættelse.
12.
FRASKRIVELSE
AF GARANTI. SOFTWAREN ER GIVET I LICENS, “SOM DEN ER OG FOREFINDES”. DE BÆRER
SELV RISIKOEN FOR BRUG AF SOFTWAREN. MICROSOFT STILLER INGEN UDTRYKKELIGE
GARANTIER, GARANTIER ELLER BETINGELSER. DE KAN HAVE YDERLIGERE
FORBRUGERRETTIGHEDER ELLER LOVBESTEMTE GARANTIER I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOKAL
LOVGIVNING, HVILKET NÆRVÆRENDE AFTALE IKKE KAN ÆNDRE. SÅFREMT DET ER TILLADT I HENHOLD TIL DANSK
LOVGIVNING, AFGIVER MICROSOFT INGEN STILTIENDE GARANTIER FOR SALGBARHED,
EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL OG IKKE-KRÆNKELSE AF IMMATERIELLE RETTIGHEDER.
FOR
AUSTRALIEN: DE HAR DE LOVBESTEMTE GARANTIER I HENHOLD TIL DEN AUSTRALSKE FORBRUGERLOVGIVNING,
OG INTET I DISSE VILKÅR ER PÅTÆNKT AT SKULLE PÅVIRKE DISSE RETTIGHEDER.
13.
BEGRÆNSNING OG
FRASKRIVELSE AF ERSTATNING. DE KAN FRA MICROSOFT OG MICROSOFTS LEVERANDØRER KUN
OPNÅ ERSTATNING FOR DIREKTE TAB PÅ OP TIL $ 5,00. DE KAN IKKE FÅ DÆKKET ANDRE
KRAV PÅ ERSTATNING, HERUNDER FOR FØLGESKADER, TABT FORTJENESTE, SÆRLIGE,
INDIREKTE ELLER HÆNDELIGE SKADER.
Denne begrænsning
gælder for
·
ethvert forhold
vedrørende softwaren, tjenester, indhold (herunder kode) på tredjeparts
websteder eller tredjepartsprogrammer og
·
erstatningskrav for
kontraktbrud, garantibrud eller manglende overholdelse af betingelser,
objektivt ansvar, forsømmelse eller andre erstatningskrav uden for
aftaleforholdet i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Begrænsningen gælder også, selvom Microsoft havde eller burde have haft
kendskab til risikoen for tabene. Ovenstående begrænsning eller udelukkelse
gælder muligvis heller ikke for Dem, fordi der i Deres land ikke tillades
udelukkelse eller begrænsning af hændelige skader, følgeskader eller andre
skader.